Vision

Vores vision er: ’at lade børnene slå rødder og få vinger i fremtidens sammenhængende dagtilbud og folkeskole`   

Det betyder, at vi bruger al vores energi på at modne børnene til fremtiden som kompetente uddannelsesparate unge med både indre ro og indsigt, samt udsyn og virketrang. Vores tværfaglige samarbejde mellem enhederne gør, at vi kan skabe dynamiske, dialogorienterede, sjove og sprogblomstrende læringsmiljøer. Vi mener bevægelse, motion og sund kost er nødvendige forudsætninger for et godt børneliv i både daginstitution og skole. Vi er derfor DGI certificerede både i dagtilbud og skole.

Vi er fast fokuserede på, at give vores børn kvalifikationer til det 21. århundredes udfordringer ved at udvikle deres evner inden for områderne kreativitet, samarbejde, kritisk tænkning og kommunikation. Vi tror på, at det giver børnene stor selvstændighed og mod på livet, med tilfredse, engagerede og aktive forældre.